Når du nærmer dig pensionsalderen, er tiden inde til at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt den bolig, du bor i også vil være en velegnet bolig den dag, du måske ikke er så rask og rørig og om du ikke hellere skal begynde at se dig om efter et andet sted, så du bezoek site undgår at skulle flytte til det første det bedste sted, når ben, hjerte el. lign. Ikke længere lystrer dit mindste vink.
Mange glemmer eller udskyder den slags overvejelser, fordi det er ubehageligt at tænke på, at man bliver ældre, mindre mobil og mere afhængig. Det er at gøre sig selv en bjørnetjeneste at udskyde en så vigtig beslutning. Det har mange ældre måttet sande, når de sidder ensomme tilbage i en bolig der var velegnet som rammen om familielivet men som nu kan føles som en fængselscelle, hvorfra det er umuligt at slippe ud og se andre mennesker end hjemmehjælpen der kommer hver 14. dag.
Du kan havne i en sådan situation, hvor du er afhængig af andres hjælp, men valget af boligform er i vid udstrækning med til at bestemme om du bliver afhængig, hvor tidligt du bliver det, samt graden af din afhængighed.
Derfor er der flere faktorer, der spiller ind, når du skal beslutte om du skal blive boende eller om du skal flytte og i givet fald til hvilken boligform.
HVAD SKAL DU HAVE MED I DINE OVERVEJELSER?
Hvordan er adgangsforholdene til din nuværende bolig? Vil du kunne komme ind og ud af den, hvis bentøjet bliver dårligere og du måske bliver henvist til at komme rundt med stok, rollator eller kørestol. Er rummene placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden?
Er der brede døre så du kan komme rundt med rollator og kørestol? og er der dørtrin som kan gøre din færden besværlig? Er din bolig i et eller flere plan. Hvordan er adgangsforholdene til toilet og bad.
Hindringer kan være trapper, manglende elevator eller dårlige tilkørselsforhold. Bor du i hus kan haven blive et stort problem og huset kan blive svært at vedligeholde.
De fleste ønsker at klare sig selv længst muligt og det har derfor stor betydning at bo i nærheden af offentlige transportmidler, så du kan købe ind uden for meget besvær og så du kan deltage i aktiviteter og kultur samt besøge venner og familie.
For mange ældre bliver boligen alt for stor den dag, man bliver ældre og måske alene. Den er dyr i energiafgifter og svært at overskue når der skal gøres rent og når du skal have hjemmehjælp vil din kommune formentlig kun acceptere et rengøringsareal på ca. 65 m2. Det er sjældent at ægtefæller eller samboer falder bort samtidig og det kan være umådelig trist med den alenetilværelse der pludselig opstår efter et aktivt liv. Familie og venner falder bort og du sidder alene tilbage. Nogle kan glæde sig over roen og freden i eget selskab, men mange flere føler sig ensomme og isolerede når de ikke længere magter at styrte så meget omkring.
Derfor er det vigtigt at du gør op med dig selv og grundigt overvejer om du ønsker at tilbringe din 3 og 4 alder alene eller sammen med andre jævnaldrende, der deler dine interesser i en eller anden form for bofællesskab.
Når du har gjort dine overvejelser kan det godt være at du fortsat mener at din nuværende bolig er helt som den skal være den dag alderen sætter spor. Så hører du til de heldige. Men det kan også være at du er nået til den erkendelse, at du hellere må se at få løst dit fremtidige boligproblem og se dig om efter en mindre og mere hensigtsmæssig bolig eller måske en helt anden boligform.
BOFÆLLESSKABER
Socialt netværk i trygge rammer Heldigvis er de fleste ældre i dag både sundere og mere aktive end tidligere og mange føler sig oven i købet tiltrukket af idéen om at indgå bofællesskab med ligesindede.
Flere og flere ældre har i mange år været tiltrukket af ideen om at flytte sammen med andre. De ydre rammer skal også helst være i orden. Ikke for megen plads at holde og varme op, ikke for mange trapper, og ikke for langt fra alfarvej. Men for de fleste er det at flytte sammen med andre ikke noget man bare lige gør. Hverken som ung eller gammel.
Der ligger en masse overvejelser bag – for man skal jo ikke først og fremmest flytte sammen for at slippe for noget, men snarere for at vinde noget. Og det er ikke nok bare at have alderen tilfælles. Der skal andet og mere til.
Fælles interesser er godt – fælles livssyn måske endnu vigtigere. Og så er det vigtigt at gøre sig klart, hvor ens egne grænser går. Hvor meget har man tid og lyst til at engagere sig i fællesskabet – og hvad man forventer sig af andre?
Grænser for fællesskab Hvor meget fællesskab man ønsker afhænger ikke bare af hvor meget man selv tager aktiv del i fællesskabet, men også hvilken boform man ønsker. Nogle vælger at købe en ejendom sammen hvor de f.eks. deles om et fælles køkken.
Andre har overtaget en udlejningsejendom, hvor den enkelte beboer har sin egen lejlighed og hvor man i tilknytning hertil måske har et fælles opholdsrum eller gæsterum.
FORDELE VED BOFÆLLESSKABER
Bofællesskaber for ældre skyder op overalt, i byer og på landet. Man kan dele lidt eller meget for uanset hvordan man indretter sig, så betyder bofællesskabet at man er sammen – og dog sig selv. Der er bofælleskaber med gamle venner, familie eller helt nye bekendte man deler holdninger eller interesser med. For mange har det givet øget livskvalitet, velvære og et mere aktiv liv.
Det daglige samliv med ligesindede, gensidig hensyntagen for hinandens ve og vel, det at man holder lidt øje med hinanden og hjælper hinanden er gode tryghedsværdier for ikke at tale om det fællesskabet ansporer til af spadsereture, besøg i teater og biograf, deling af hobbies og meget mere. Det er også sjovere når familien kommer på besøg at man har noget at berette om fra sin hverdag i fællesskabet.
BOFÆLLESSKABETS ORGANISERING
Et bofællesskab kan organiseret på mange måder og graden af fællesskab kan variere, det starter med at nogen tager initiativ for derefter at samles i en gruppe og diskutere muligheder, erfaringer fra andre og hvilken grad af fællesskab man ønsker samt omfanget af ens egen indsats. Mange bofællesskaber er organiseret i et vist antal private boliger med et fælleshus. De fleste bofællesskaber er organiseret enten i en Andelsforening, hvor foreningen ejer og driver ejendommen eller i en forening som lejer ud til medlemmerne der så betaler husleje dels for egen bolig og dels for de faciliteter der er tilknyttet bofællesskabet f.eks. et fælleshus med gæsteværelser, hobbyrum og spisefaciliteter. Et visionært bofællesskab er seniorparker der er en blanding af eje og lejefællesskab med en lang række servicefaciliteter tilknyttet. Du kan læse om foreningen til fremme af seniorparker på www.seniorparker.dk
Beslutninger i bofællesskabet tager man i fællesskab, dog har ejeren det sidste ord og er ejerskabet fordelt mellem beboerne er det fælleskabet der tager afgørelsen.
Typisk træffes beslutninger på den årlige generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse som står for den daglige ledelse og som fordeler opgaverne og i større foreninger ansætter personale til administration og vedligeholdelse.
Mellem generalforsamlingerne vil man typisk afgøre opståede problemer og tvivlsspørgsmål på fællesmøder.
Organisering af bofællesskabet
Forudsætningen for succes med et bofællesskab er detaljeret planlægning af bofælleskabets målsætning/idegrundlag og regelsæt
Er I allerede en lille gruppe der vil i gang så hold en brainstorming og stil jer selv en række spørgsmål f.eks.
Hvad vil vi med bofællesskabet?
Er vores forventninger de samme?
Vil vi dyrke fælles interesser, hvilke?
Vil vi lave mad sammen? Hvordan? Hvem skal være ansvarlig?
Hvad med rengøring, hvem?
Gør vi tingene selv eller køber vi serviceydelser?
Hvem passer ejendommen?
Hvordan fordeler vi omkostninger, vand, varme, el, vedligeholdelse?
Hvordan kommer vi fra hinanden, hvis vi ikke kan sammen mere.
Skal der være have, hvordan skal den se ud og hvem skal passe den?
Hvordan skal bofællesskabet finansieres?
Hvordan skal en husorden se ud?
Vil vi basere en del på en frivillig indsats, i givet fald hvordan?
I kan selv føje flere spørgsmål til.
Find ud af om I vil organisere jeres bofællesskab i en forening der skal eje det hus eller den grund i køber.
Når I har fundet ud af hvad i vil, så skriv det ned. Beskriv formålet/idégrundlaget, beskriv hvordan I vil virkeliggøre idegrundlaget og beskriv det i delmål trin for trin i en handlingsplan. Beskriv fordele og ulemper ved projektet. Alle er jo næppe enige om alt og det er vigtigt for en succesfuld gennemførelse at alle sten er vendt.
Er I mange og ønsker I et større bofællesskab med beboere med en række holdninger, interesser og hobbies tilfælles så kan I søge interessenter gennem gratisbladene, i den lokale avis, på Facebook og i andre sociale medier eller i kan melde jer ind i foreningen seniorparker og få hjælp der.
Opret en arbejdsgruppe eller projektgruppe der skal finde frem til arkitekt, bygherrerådgiver og finansiering og eventuelle samarbejdsrelationer til kommune, ved et større byggeri kan det være en rigtig god idé og se på mulighederne for at se om det kan indpasses i kommunens planer for området.
Det kan anbefales at I rekvirerer ”Håndbog i projektudvikling”. Den kan rekvirere den hos Realdania på www.realdania.dk og den er gratis. Det er en guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.
EKSEMPEL PÅ PLANLÆGNINGSMODEL
Valg af byggegrund og foreløbig størrelse på byggeriet samt servicefaciliteter En byggegrund skal ligge i et område der giver rimelig hurtig kontakt til kommende beboeres interesseområder f.eks. golfbane, svømmehal for at tage nogle af de dyrere ting som det er rart at være fri for at etablere selv, men det kan også være nogle af kommunens lokalcentre, hvor der dyrkes hobbies af interesse for seniorparkens beboere. Transport til dyrere ting der ligger lidt væk organiseret med en Shuttle bus der anskaffes i størrelse afhængig af byggeriets størrelse
Valg af arkitekt
Der er en lang række arkitekter med erfaring i opførelse og indretning af bofællesskaber og det er klogt at vælge erfarne folk, selvom man selvfølgelig ikke på nogen måde skal udelukke nye arkitekter med gode idéer.
Afdækning af interesser blandt ældre og efterlønnere i kommunen baseret på spørgeskema
Afdækning af interesser er særdeles vigtigt, ensomheden er et stigende problem, levealderen stiger og dermed stiger ensomhedsfaktoren, fordi vennerne og netværket falder væk. Derfor er det en vigtig opgave at få afdækket interesserne hos de der står på spring til efterløn og pension med det formål at kunne henvise dem til ligesindede, der deler deres interesser. Det vil være en rigtig god opgave for ældrerådene i kommunerne og det vil give kommunerne et godt planlægningsværktøj i indsatsen overfor ældre. At der er et vist interessesammenfald af interesser for beboerne i en seniorpark er meget vigtigt.
OLLEKOLLER/SENIORBOFÆLLESSKABER
De første mindre ”Olle Koller” startede ved at private venner startede en forening med formål og regler for et bofællesskab, hvorefter foreningen købte en stor villa, der så lejede ud til medlemmer af foreningen. I foreningens vedtægter var beskrevet opgaver og ansvar for lejerne.
I dag organiseres Olle Koller som seniorbofællesskaber i andelsforeninger eller boligforeninger søg på nettet efter Olle Koller og du vil finde en række af tilbud. Det samme gælder hvis du søger på seniorbofællesskaber.
SENIORPARKER
Er en blanding af boliger fra mindre lejligheder til enfamilieshuse med en lang række faciliteter tilknyttet og opført i samarbejde med kommunerne.
En boligform for ældre. Indrettet efter ældres ønsker og behov.
Når man nærmer sig pensionsalderen trænger to spørgsmål sig på. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg i den tredje alder kommer til at leve med mennesker, der har samme interesser som mig? Hvad sker der, hvis jeg bliver svag eller syg? Seniorparkerne giver svaret på disse spørgsmål.
Selvstændighed i egen bolig. Boligen i en Seniorpark købes til anskaffelsespris eller lejes på de vilkår der nu gælder på området og vil generelt bestå af stor forstue med kogeniche og køleskab, så beboeren selv – eller en gæst – kan tilberede mad. Herudover boligareal efter behov og økonomi, typisk fra ca. 40 m2 netto til 100m2 netto. (Det skal huskes at ved senere behov for hjemmehjælp ydes hjælpen kun til ca. 60-65 m2)
Køberne/lejerne af boligerne vil automatisk blive medlemmer af Seniorparken driftsselskabet med fuld stemmeret i forhold til boligandele. Der kan kun købes/lejes, når man er blevet koblet til andre interessefæller og har accepteret at bidrage til fællesskabet med en times ugentlig arbejde indenfor det område, man er blevet enig om, og det kan være alt fra havearbejde til at hjælpe i motionscentret eller sortere post
B. Sundhed og aktiviteter i alderdommen. Det vil sige aktivering og accept af visse alderdomsgener i stedet for medicinering. Aktivering er ikke blot motion og forebyggelsestræning, men i lige så høj grad tilbud af kulturel art: foredrag, film, teater, musik, bridge, skak m.v. I den forbindelse er det værd at nævne, at en række ældre vil kunne bidrage til mange aktiviteter som aktører eller organisatorer.
Eget valg af service og eventuelle plejeydelser. En lav personalekvotient giver lave driftsomkostninger, og derfor skal ejerne/lejerne selv bestemme, hvilke service- og plejeydelser de vil have, og hvem de vil have til at udføre dem. Hensigten er at købe eventuelle plejeydelser på variabel basis af de liberale sundhedserhverv, der er tilknyttet centret (fysioterapi, massage m.v.), og derfor også de faglige krav til disse virksomheder som eventuelle lejere. Nogle beboere kan købe ydelserne, andre kan visiteres til dem efter de helt almindelige visitationsregler i kommunen.
Kollektivboliger kan være bofællesskaber der er støttede boliger godkendt af kommunalbestyrelse efter loven om almene boliger. Også her kan du slå op på nettet og søge efter kollektivboliger.
BESKYTTEDE BOLIGER/ÆLDREBOLIGER
En beskyttet bolig anvises/visiteres af kommunen, det er en bolig, der skal være indrettet handicapvenligt d.v.s. med brede døre, kaldeanlæg og nem tilgang til alle værelser og bad, boligen er for lettere handicappede og selvhjulpne personer.
PLEJEHJEM
Plejehjem er et tilbud til borgere, der har et stort behov for pleje og omsorg. Samtidig er det et tilbud til borgere, der ikke på forsvarlig vis kan blive i eget hjem. Som det gælder for beskyttede boliger gælder også for plejehjem at det er kommunen som visiterer til en plejehjemsplads, hvor indretningen ligeledes er handicapvenlig og indrettet med kaldeanlæg og brede døre.
MULIGHEDER FOR BOLIGSTØTTE I ET BOFÆLLESSKAB
Hvis du – eller en, du bor sammen med – er folkepensionist, kan du søge boligstøtte. Det er den, der er pensionist, som skal være ansøger.
Du kan søge om boligstøtte, når du bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hvis du bor i andels- eller ejerbolig, får du boligstøtte udbetalt som et lån. Du skal betale lånet med renter tilbage, når du fx flytter eller sælger boligen. Læs mere på www.borger.dk
Boligstøtte afhænger af din situation Du skal bo i en helårsbolig med eget køkken eller køkkenniche med vand og afløb for at få boligstøtte. En række forhold bestemmer, om du kan få boligstøtte. Det kommer fx an på, hvor meget du betaler i husleje, hvor mange der bor i boligen, og hvad den samlede indkomst er for alle, der bor i boligen. Hvis I bor flere sammen, er der kun en person, som kan få boligstøtte. Boligstøtte bliver udbetalt til den person, der søger eller til boligselskabet, som trækker beløbet fra i huslejen. Der er særlige regler, hvis du bor i et kollektivt bofællesskab. Der er 3 forskellige typer af kollektive bofællesskaber, du kan få boligstøtte til: Særlige bofællesskaber, 55 + bofællesskaber og almene bofællesskaber.
Særlige bofællesskaber For at få boligstøtte til et særligt bofællesskab skal I bo mindst 5 personer med socialt betingede behov. Det kan være personer med psykisk sygdom, handicap, demens, hjemløse, flygtninge i integrationsfasen og visse førtidspensionister. I skal være lejere, og boligen skal være anvist af kommunen.
55+ bofællesskaber For at få boligstøtte til et 55+ bofællesskab skal I bo mindst 5 personer, der er fyldt 55 år. Bofællesskabet kan være i en leje-, andels- eller ejerbolig.
Almene bofællesskaber For at få boligstøtte til et alment kollektivt bofællesskab skal I bo i en almen familiebolig, en almen ældrebolig eller i en støttet privat andelsbolig. I skal være mindst 5 voksne.
Om du er berettiget til støtte kan du helt præcist se på hjemmesiden www.borger.dk hvor du finder alle regler og hvor du selv kan beregne hvilken støtte der er i lige præcis din situation. Og du kan læse Velfærdsministeriets hjemmeside om boligsikring og i Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte.
Det er en god idé før man vælger boligfællesskab sammen med andre at udfylder et spørgeskema om interesser, her kan man så se hvor mange der er i et bofællesskab har et vist antal interesser tilfælles. Vi viser et eksempel på et spørgeskema, det kan man selv formindske eller forstørre afhængig af størrelsen på gruppen og hvor meget man i forvejen kender hinanden. Det er vigtigt at vide lidt om hinandens interesser, for derigennem at kunne få øje på muligheder. Skemaet har vi lånt fra bofællesskabskonceptet Seniorparker.dk som du kan læse mere om på denne side.
